Om Lisbeth Tolstrup

Lisbeth Tolstrup, fotograferet på Biennalen i Venedig 2011. Foto: Lars Pryds
Lisbeth Tolstrup
er forfatter og formgiver. Hun har afgang fra tekstillinjen på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1984) og er cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet (2015). Hun har i mere end 30 år arbejdet professionelt med tekst og tekstiler. Det er sket i form af design, undervisning og kreativ virksomhed for flere forlag, blade og enkeltkunder. Blandt hendes primære arbejdsområder er redigering af tekstile fagbøger, udformning af kunstnerbiografier og idéudvikling i form af udstillinger og kulturprojekter. Seneste udgivelse er: Tekstile smykker (2014).

Lisbeth arbejder med afsæt i Tolstrup Pryds Grafisk Tegnestue, som hun etablerede i 1987 sammen med grafisk designer og billedkunstner Lars Pryds. Sammen står de også bag ’Forlaget på tredje’, et nicheforlag for tekstil, kunst og kunsthåndværk. Derudover er Lisbeth indehaver af net-antikvariatet TEX-antik, der forhandler gode brugte bøger om håndarbejde, tekstil og kunsthåndværk.

Lisbeth er medlem af DJ Dansk Journalistforbund, AICA Association Internationale des Critiques d’Art og optaget i Kraks Blå Bog.