|
Lisbeth Degn, Lisbeth Tolstrup, Paulette Adam Udgivelsesdato: 3. juli 2008 |
Til pyntens pris I den lille film herover læser Lisbeth Tolstrup uddrag fra bogen på udgivelsesdagen den 3. juli 2008 på Rødding Højskole.
|
.. .. .. ..
|
.
.
.
.
.
|
|
Bogudgivelse fejres på Rødding Højskole Her udkommer Til pyntens pris - 75 forrygende ideer til tekstile smykker og tilbehør, skrevet og designet af Lisbeth Degn, Lisbeth Tolstrup, Paulette Adam og Mai-Britt Bille. Bogen udgives af forlaget FiberFeber, og er gennemillustreret med forrygende flotte fotos af Karl Ravn. Bogens design er udformet af Lars Pryds. Rødding Højskole har en lang historie, mens arbejdsfællesskabet FiberFeber kun kan bryste sig af 3 års eksistens. Alligevel krydses klingerne mellem de to i den kommende uge, hvor der på fem af skolens værksteder sættes fokus på tekstile eksperimenter organiseret som FiberFebers anden masterclass. Desuden afholdes et glasværksted og et forfatterværksted. Bag FiberFeber befinder sig fire farverige fruer, der mødte hinanden i forbindelse med produktionen af bogen Vævning for Venus, der udkom på forlaget Hovedland i 2006. Siden gik damerne solo - rent forlagsmæssigt - og skabte FiberFeber, et arbejdsfællesskab, bl.a. med det formål at udgive bøger, afholde masterclasses og tage på ”roadtours” rundt i landet for at udbrede det gode budskab - nemlig at der er liv i tekstilerne, og at håndarbejde er levende tradition. For Lisbeth Tolstrup har sommerens besøg på Rødding Højskole en ganske særlig betydning, idet hun dels er tekstilt uddannet Kunsthåndværkerskolen i Kolding, dels fungerede som den første forstander på Højer Håndarbejdsseminarium, der havde nær tilknytning til det folkeoplysende arbejde i Rødding. Et andet element udgøres af den respekt der omgærder forstanderparret, hvor især Anja Rykind-Eriksen har slået et stort slag for bevarelse af de kulturbårne tekstilfag. Bla. er hun kendt i væverkredse for sit formandskab af Stoftrykker- og Væverlauget, ligesom hun fungerede som primus motor i udstillingen ”Striber”, der i 2006 markerede S&V’s 60 års jubilæum med udstillinger i Rundetårn og på Sønderborg Slot. FiberFeber er på Rødding Højskole hele denne uge og er til rådighed for eventuelle spørgsmål samt udlevering af bogen til brug for presseomtale. For yderligere information, kontakt Lisbeth Tolstrup på tlf. 51 32 89 62. |