02
sep 16

Manifest for glad strikning

manifest-for-glad-strikning-2016_gul

Strik er udtryk for fredelige sysler
Kendt gennem historien og med en stærk relation til kvinders rolle i hjemmet. (Se fx den strikkende Madonna på Buxtehude Alteret, ca. 1390). Strikkere bør holde fast i det fredelige signal og lære deres kunnen videre.

Strik udfordrer på alle niveauer
Fra tidligere tiders produktion af tøj til nutidige designs i blade og magasiner. (Se fx Frederik Vermehrens billede: “En jysk hyrde på heden”, 1895, SMK). Strikkere vælger selv niveau – fra det enkle til det krævende.

Strik er livsstil og omsorg
Strik til boligen, strik til huset og strik til unge som gamle. Strik gør en forskel i den økologiske bevidsthed. (Se fx susanne-gustafsson.dk). Hold fast i strik som bæredygtigt og langtidsholdbart.

Strik er kreativitet i praksis
Når de første enkle masker er lært og strikket er der ingen ende på variationsmulighederne. Vend dem, drej dem og skub til dem, så nye mønstre opstår og garnerne danser. Kreativitet er vores stærkeste medie.

Strik har særlige taktile kvaliteter
Fibre, tråde og spinding er grundlaget for de garner, strikkeren rækker ud efter. Mærk dem, føl efter og giv dig selv den opgave, igen og igen, at prøve nye kvaliteter af. Ingen for grov, for blank eller for tynd.

Strik er udtryk
Uanset om det er strik til velgørende formål, gaver til familie og venner eller eksperimenter, der hviler i sig selv, er der udtryk på spil. (Se fx Tekstile Smykker på storslaaetstrik.dk). Strikkere kan og vil mere med deres håndværk.

Strik er nærvær og samvær
Strikkefestivaler er kommet for at blive. Strikkere mødes, nysgerrigheden udfordres og dialogen blomstrer. Giv plads til mangfoldighed, gå i dialog, leg med hinanden og lad strikke­kurven spille i alle regnbuens farver.

manifest-preview
Hent manifestet som PDF: Manifest-for-glad-strikning

Om manifester
Ordet manifest kommer fra latin (manifestus) og er en tekst, der kan danne grundlag for en ideologi, en kulturel bevægelse eller en kunstnerisk retning.

I 1909 grundlagde den italienske ideolog og poet Filippo Tommaso Marinetti (1876-1944) den futuriske bevægelse med et manifest om futurisme. I 1921 skrev han et manifest om taktilitet (dvs. om det der kan føles, mærkes og røres ved – fx tekstiler).

I 2011 blev det svenske “Manifest for Verdens Broderidagen” udsendt af Broderiakademins lokalafdeling, Skåne Syd. Siden har der hvert år været afholdt Verdens Broderidag den 30. juli med budskab om fred rundt om i forskellige lande, bl.a. Danmark (se fx www.bettinaandersen.dk).

Manifest for glad strikning
er formuleret af Lisbeth Tolstrup og præsenteret første gang på Strik Bornholm, fredag den 2. september 2016, i Nordlandshallen i Allinge. Hent manifestet som pdf på www.storslaaetstrik.dk

Lisbeth Tolstrup
er uddannet tekstilformgiver fra Kunsthånd­værker­skolen i Kolding, med afgang i hånd­vævning og maskinstrik, 1984. Ansat som designer og modelberegner ved Hjertegarn 1984-86. Egen tegnestue fra 1988. Adskillige opgaver for fag- og ugeblade gennem årene. Cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet med et speciale om tekstil som kunstnerisk medie (2015). Arbejder i øjeblikket på bogen Storslået Strik #2 sammen med fashion designer Eva Pryds.

Tolstrup Pryds Grafisk Tegnestue
www.tolstruppryds.com

TEX-antik – antikvariat for håndarbejdsbøger
www.tex-antik.dk


29
dec 14

Fem af seks stjerner til Tekstile Smykker: “Det er så flot”

Tekstile Smykker har fået flotte fem stjerner (af seks mulige) i Fyens Stiftstidende. Under overskriften “Jo vildere, jo bedre” skriver Lene Sarup blandt andet, at bogen er “et skatkammer af gode ideer, nye teknikker og overraskende materialesammensætninger, der giver kløe i fingrene på alle os, der har kommoden fuld af garnrester, mormorknapper og perler“.

Bogen roses desuden for at få “det hele med: gode billeder, overskuelige vejledninger og monteringsanvisninger – og et helt afsnit til videreudvikling. Det er så flot.

Vi takker for roserne.
Smugkig i bogen og køb den her

fyens-tekstile-smykker-261214-lo


16
sep 14

Og titlen er: Tekstile Smykker

Tolstrup_TekstileSmykker_0923

Så er Lisbeths nye bog både trykt og leveret og klar til at komme ud i den store verden: Tekstile Smykker er landet. En brugsbog og en hyldest til tekstil kreativitet, fyldt med ideer og historier – og med tips og tricks til tekstile smykker, strikkede som hæklede. Bogen er delt op i fire store afsnit. Først præsenteres projekterne, siden uddybes teknikkerne og afsluttende gives ideer til montering og eget design.

SMUGKIG på siderne her: storslaaetstrik.dk/tekstile-smykker – og bestil dit helt eget eksemplar ved at sende en mail til lisbeth@tex-antik.dk – så kan du ovenikøbet få den signeret af forfatteren, hvis du ønsker det!

Officielt udkommer bogen på fredag den 19. septemberStrikkefestivalen på Fanø, hvor Lisbeth præsenterer og signerer bogen kl. 16–17 i bogcafeen i Realen, Niels Engersvej 5, Nordby. Bogcafeen er i øvrigt åben fredag–søndag kl. 10–17. Lisbeth er også til stede i Bogcafeen  søndag 21. september kl. 10–11 og kl. 16–17. På gensyn på Fanø!


22
apr 14

Velkommen til Storslået Strik

Her bygger vi en ny hjemmeside til Lisbeth Tolstrups nye bog. Følg med, når vi afslører, hvad den mere præcist kommer til at handle om – men strik er i hvert fald et hovedindhold! Bogen er planlagt til at udkomme på Strikkefestivalen på Fanø, den 19.–21. september 2014.

Den første bog om Storslået Strik udkom i 2007 og er forlængst udsolgt fra forlaget. Hvis du er heldig, kan den findes antikvarisk. Hold fx øje med www.tex-antik.dk

Tolstrup_Bog-ANN_A5-low

….

Andre bøger af Lisbeth Tolstrup:

TekstileUdtryk_Forside_72dpiLisbeth Tolstrup: Tekstile udtryk – en introduktion.
Forlaget FiberFeber, 2010.

Lisbeth Tolstrup: Storslået Strik. Forlaget FiberFeber, 2007. Udsolgt fra forlaget.Lisbeth Tolstrup: Storslået Strik.
Forlaget FiberFeber, 2007. Udsolgt.

Lisbeth-Tolstrup_Strikning-spontane-skitser800Lisbeth Tolstrup: Strikning. Spontane skitser – Teknik og metode.
Borgen, 1985.